Ordensregler

Ordensregler for Juelsminde Golfklub

I Juelsminde golfklub ønsker vi, at alle der kommer i klubben og på banen føler sig velkommen og har det virkeligt rart. Derfor beder vi vore medlemmer og gæster overholde nogle enkelte regler medens de er her.

1.
Spil på banen er underkastet R&A golf- og etiketteregler. Det betyder bl.a. at alle skal lægge græstørv på plads, reparere nedslagsmærker på greens, rive bunkers m.m.

2.
Vi hjælper, – og taler ordentligt til hinanden og opfører os så alle føler sig velkommen.

3.
Utilbørlig optræden, på anlægget, eller ved afholdelse af arrangementer i klubben, kan medføre bortvisning fra golfklubbens anlæg. Ligeledes kan en tilsidesættelse af dette ordensreglement, medføre suspendering. Bestyrelsen tager beslutning om eventuel suspendering.

4.
Juelsminde Golfklub har ingen nedskrevet Dresscode, men forventer at alle er passende påklædt, hvad enten det er på driving range eller øvrige områder.
Joggingtøj, undertrøjer, soltoppe o.l. anses for upassende påklædning.

5.
Bookingtider. Der kan bestilles starttider for større grupper. Starttiderne skal respekteres af gruppen, greenfeespillere og medlemmer.
Banelukninger skal respekteres.
Start på hul 10, kan tillades, hvis der ikke er spillere på hul 9. Skiltning med forbud mod start på hul 10 skal respekteres.

6.
Ved Gunstart fortaber man retten til at følge spille rækkefølgen. Ved fortsættelse af spil fra hul 18 til hul 1, skal der flettes med spillere som starter på hul 1.
Hvis spillet afbrydes ved hul 9, har man fortabt sin spille rækkefølge. Spillet kan først genoptages efter man har sikret sig at det ikke generer bagfra kommende spillere.

7.
Brug af egen Buggy er kun tilladt efter indhentet tilladelse fra bestyrelsen.
Ved brug af Buggy skal der tages hensyn til baneanlægget, og de anlagte stier og køreveje skal benyttes, kørsel rough er forbudt.

8.
Greenfee spillere skal registreres i Golfbox og betale Greenfee før spillet påbegyndes.

9.
Baneservice. Spillere skal rette sig efter anvisninger fra baneservice og kan bortvises fra anlægget, hvis der konstateres uregelmæssigheder i betaling eller utilbørlig optræden på baneanlægget.

10.
Vi sikrer at alle er med til at holde klubhus og hele området pænt og ordentligt, så der ikke findes affald udenfor affaldsstativer, og der ikke sker skade på bygninger eller baneanlægget.

11.
På banen sørger vi for at spille i et tempo, der gør at andre ikke skal vente på os. Skulle tempoet falde, vinker man igennem med det samme. Derved undgår man at blive generet af andre spillere der er hurtigere. I weekenden og på helligdage har 2 bolde ingen rettigheder.

12.
Alle spillere på banen skal tage særlige hensyn til klubbens Greenkeepere, og respektere arbejdet overalt på banen, arbejde på banen går forud for golfspillet. Der må ikke slås ud, hvis det kan være til fare for golfklubbens ansatte eller andre. Alle sikkerheds forskrifter på banen skal respekteres.

Bestyrelsen
2017

Rul til toppen