Golf – et familie anliggende!

I Juelsminde Golf Klub vil vi gerne gøre golfen til en samlende familieaktivitet især med fokus på de unge. En familie oplevelse er noget vi alle sætter højt, det skal være kvalitetstid, så rammerne omkring golf oplevelsen skal være optimale.

Juelsminde Golf Klub ser positivt på fremtiden og optimismen er styrket fordi vi har:

  • fået fornuftig styr på økonomien, takket være stor økonomisk støtte og anden hjælp fra Palsgaard og Hedensted Kommune;
  • et fantastisk smukt golf anlæg;
  • et unikt klubliv med et stærkt socialt- og humoristisk fællesskab;
  • et green-keeper team som konstant forskønner golf oplevelsen på banen;
  • mange loyale sponsorer og et netværk som skaber dialog, gensidig forståelse og indbyrdes respekt;
  • et engageret og hårdt arbejdende personale – i sekretariatet, i caféen og i klubhuset;
  • en populær pro med en velassorteret proshop; og
  • en stor gruppe af frivillige der alle er dybt engagerede og uden hvem klubben ikke kunne fungere.

Det er vigtigt for os at vore medlemmer oplever:

  • sammenholdet
  • fællesskabet

og konkurrence islættet på banen i de bedst mulige omgivelser!

Det er som bekendt lysten der driver værket og hvis familien kan samles om en fælles interesse, bliver oplevelsen bare større.

Som medlem og måske nyt medlem håber vi I kan nikke genkendende til ovenstående. Vi har visionerne og de bedste intentioner om at skabe en god oplevelse for hele familien. Det kræver attraktive og venlige rammer og DEM HAR VI I JUELSMINDE GOLF KLUB!

Scroll to top